Live Podcast med Vin for Begyndere

I slutningen af september deltog vi i Tyske Vindage i Turbinehallen i Aarhus. Sikke en fantastisk dag!

Vi havde fornøjelsen af at hilse på og skænke vin for en masse glade vinentusiaster, som flittigt både smagte og diskuterede vin. Vore vine blev rigtig godt modtaget - tak for det!

Dagen bød også på et gensyn med Jonas Landin og René Langdahl, som optog et live-podcast afsnit af Vin for Begyndere med emnet "Tysk vin - andet end Riesling og Spätburgunder".

Fokus for dette podcast afsnit er at udbrede kendskabet til nogle af de spændende tyske druesorter, som måske kun de færreste har stiftet bekendtskab med (endnu).

2022 Frühburgunder A&O fra Weingut Deutzerhof

I podcasten præsenteres vores Frühburgunder A&O fra Weingut Deutzerhof i Ahr, og vi tør godt prale med, at den fik rigtig meget ros - både af podcast værterne og af det live-publikum, som smagte med undervejs, og de, som smagte den efterfølgende ved vores stand.

Frühburgunder, aka Pinot Noir Précoce eller Pinot Madelaine, er kendt for sin intense frugtighed og delikate tanniner. Den er perfekt til dem, der søger en elegant og kompleks rødvin med noter af røde bær og en subtil krydret finish.

Lyt med på podcast'en for at lære mere om Frühburgunder - du finder den hos Radioteket - eller hvor du normalt lytter til podcasts - og vinen finder du her

Tilbage til oversigt