Om Vinothek Vincent
"... and the wine is bottled poetry."
Sådan skrev Robert L. Stevenson for mange år siden. Det er også sådan, vi hos Vinothek Vincent betragter vinens forunderlige verden.
Vi forhandler autentiske og karakterstærke kvalitetsvine, som "kan fortælle hvor de kommer fra". Eller med andre ord: Vine, som er udtryksfulde og druetypiske, og som er fremstillet ud fra gode håndværksmæssige principper.
Vi importerer vore vine fra udvalgte producenter og områder, hvor passionerede vinmagere varetager hele processen i både mark og vinkælder året rundt.
Vi er specialister i vine fra Tyskland, hvor der fremstilles hvidvine i verdensklasse, og rødvine nu også nyder stor anerkendelse i verdens vinøse fora.
At smage og opleve vin hører hjemme i sansernes verden. Her slår ord ikke rigtig til, og det er derfor svært at vælge vin alene ud fra vinetiketter, beskrivelser og anmeldelser. Derfor synes vi, at du skal have mulighed for at smage vinen, inden du køber den. Det er filosofien bag begrebet "vinothek".
Vi vil gerne give dig gode vinoplevelser og gøre det både fornøjeligt, hyggeligt og nemt for dig at finde frem til de vine, du godt kan lide. Derfor afholder vi jævnligt vinsmagninger, hvor du kan prøvesmage vores vine.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Vinothek Vincent er etableret i 2017 og ejes og drives af Anni Lippert Futtrup