Vinsmagninger forår 2026

Forårsprogrammet 2026 for vores vinsmagninger på restaurant Nomelle i Aarhus er nu klar, og billetsalget er frigivet.

Konceptet for smagningerne er det velkendte:  Vi smager seks udvalgte vine og dykker ned i vinfaglige temaer, mens Nomelles dygtige kokke serverer en lækker anretning, der matcher vinene og giver inspiration til foodpairing.

5. marts · Riesling & Ceviche

Vi smager seks tørre Rieslings fra Mosel, Rheinhessen og Rheingau og ser nærmere på, hvordan klima og jordbund former druens udtryk. Aftenen giver en fokuseret introduktion til tre markante Rieslling-regioner og Nomelle forkæler os med en lækker Ceviche-anretning.

7. maj · Hvide Vine & Asparges

Vi udforsker tre klassiske hvidvinsdruer – Sauvignon Blanc, Weissburgunder og Silvaner – og deres samspil med asparges. Smagningen tager udgangspunkt i seks vine fra Rheinhessen, Pfalz og Baden og Nomelle serverer en lækker anretning baseret på forårets nye asparges.
 

6. juni · Rosé & Skaldyr

Vi smager hvidvine og rosévine, som passer perfekt til retter med skaldyr. Vi smager både stille og mousserende vine, og Nomelle serverer en lækker skaldyrsanretning. Denne smagning er et frokostarrangement. 

Tilmelding

Du kan læse meget mere om de enkelte vinsmagninger og købe billetter her på vores website:

BILLETTER TIL VINSMAGNING 

Vi glæder os til at byde jer velkommen til forårets smagninger på Nomelle i Aarhus 🥂

Tilbage til oversigt